DIS Information
Dansk Internationalt Skibsregister
Det Danske Internationale Skibsregister (DIS) er et register målrettet rederier, der opererer internationalt og ønsker at drive skibsfart under dansk flag.
Læs mere på www.søfartsstyrelsen.dk



Overblik over gældende krav
SKAT
Et skib på dansk flag er sidestillet med en hvilken som helst anden dansk
arbejdsplads, dvs. at arbejdsgiver er forpligtet til at rapportere skibets lønninger til de danske skattemyndigheder.
Læs mere på skat.dk
ATP
ATP (arbejdsmarkedets tillægspension) er en obligatorisk pensionsordning for alle ansatte i Danmark. De gældende aftaler mellem Danmark og de nationer, hvor søfolkene er hjemmehørende, er afgørende for, om søfolkene er ATP pligtige til Danmark.
Læs mere om ATP på Virk.dk
Ferie
Ferieloven er én af grundstenene. Den er gældende for alle medarbejdere uanset nationalitet, og ferieloven kan på ingen måde fraviges.
Det betyder bl.a., at du som arbejdsgiver er forpligtiget til at hensætte 12,5 % af medarbejdernes ferieberretigede løn til afholdelse af ferie. Pengene må ikke udbetales, før søfolkene afmønstrer.
Læs mere hos Business In Denmark
Udligningskontoret
(Kun gældende for personer med domicil i Danmark)
Skattekompensation kan kun beregnes og udbetales til søfarende, der er fuldt skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 1. Dog gælder der særlige regler for færinge på grund af en aftale mellem Danmark og Færøerne.
Opgørelser over udbetalte kompensationer skal rapporteres kvartalsvis til Udligningskontoret.
Læs mere på udligningskontoret.dk
Fagforeninger
Det er Fagforeningerne CO Søfart for D/E Ratings og CO Søfart Catering, Navigatørerne og Maskinmestrenes Forening, der forhandler overenskomsterne med Danske Rederier. Der skal betales kontingent for alle udenlandske søfolk, der sejler på skibe i DIS. I 2025 er kontingentet DKK 140,00 pr. person pr. måned.
Læs mere hos CO-SØFART
Velfærdsbidrag
For alle ansatte på et dansk handelsskib skal der betales et velfærdsbidrag på sammenlagt 2,70 kr., hvoraf 70 øre betales af den ansatte. Bidraget går til at sikre gode forhold ombord på skibene.
Læs mere hos SEA HEALTH & WELFARE
